Denne side er udgivet i august 2020 – men vil løbende blive opdateret, hvis nye informationer om havnefesten 1881 fremkommer.
Kilder til denne side er Jubilæumsavisen “Hornbæk Havnefester i 100 år”, som udkom d. 8. juli 1981, og som blev udgivet af ugeavisen “Op og ned langs kysten”. Redaktion Poul Støvring og overlærer Johannes Jensen. Tekster af Kaj Eusebius Jakobsen, Carl Bødker Nielsen, Dan Lipczak og Niels Jorges Bagger.
Hornbækegnen Hornbæk historisk Forening og Arkiv. Kai Flors Hornbæk bog fra 1940. Havnefesten og Sagas hjemmesider. Wikipedia.
Helsingør Leksikon
Redigeret af Jens Peter Pihl – juli 2020
Johannes Jensen – overlærer ved Hornbæk skole – stod i 1981 bag flere artikler om de første Havnefester i Hornbæk.
Foto: Lokalhistorie for Tikøb Kommune
Første gang Hornbæk omtales som et bebygget og beboet sted er 1497 (under kong Hans) i Esrom Klosters brevbog. Heri kan læses: Ola Beyendsens Gaard i Hornbeck giver 1 Tønde Fisk i Landgilde til Klosteret og hver af de andre Gaarde 1 Tønde Fisk, mens ni Gaarde i Horneby alle betaler deres Afgifter i Korn, Kvæg eller Penge, men ingen af dem i Fisk.
Hornbæk var altså et fiskerleje, og går vi et lille hundrede år frem i tiden til Frederik den 2.’s tid – 1588 – ved man, at der i Hornbæk boede tyve fiskere, der hver betalte en Ol* torsk i afgift til Kronborg.
Man fiskede naturligvis fra åben strand. Først i 1820 søgte fiskerne om statsstøtte til en havn, men fik den ikke, med den begrundelse at »det var et værk ganske mod naturen«. Da man kom frem til 1875 »gik man mod naturen« og gennemførte et projekt om en havn ved Hornbæk.
*) en Ol er fire snese og det samme som et antal på 80 stykker
Den første HAVNEFEST
Allerede seks år senere stod fiskerne med en delvis ødelagt havn – storme, pæleorm og tilsanding havde gjort havnen næsten ubrugelig for de mange fiskere. De havde brugt mange penge på vedligeholdelse i de år, og nu måtte man se sig om efter andre måder at skaffe midler til at reparere havnens moleværker. Da det kneb med økonomien, var det behjertede mennesker, først og fremmest blandt byens faste sommergæster, der i 1881 lagde sig i spidsen for at arrangere en Folkefest og Kapsejlads og således skaffe penge til havnens istandsættelse.
Carl Lochers: Havnemolen i 1882
Lars Kuhlmanns oldermandsprotokol om året 1881
Da Hornbæk havn var indviet i 1875 blev Lars Kuhlmann dens første havnefoged, og i 1881 var han også fiskernes oldermand og førte en protokol over årets større og mindre begivenheder. Her skal citeres af denne protokol om året 1881:
P. S. Krøyer: Fiskeren Lars Kuhlmann
*
Kortfattet Sjournal for Hornbæk Aaret 1881:
Ved et af Havnebestyrelsen indvarslet Møde angaaende Havnens Udbedring og hvorledes man skulle opnaa Midler til dette Øjemed, besluttedes der at foranstalte en Sommerfest, hvis Indtægt tilfaldt Havnen, dette Forslag gik man beredvillig ind paa og lovede al mulig Assistance af de Kræfter der raadedes over. Der blev nu søgt om Tilladelse saavel hos Justitsministeriet, som vor Øvrighed paa Fredensborg,
Ansøgningerne blev bevilliget.
Søndagen 24. og Mandagen 25. Juli bestemtes nu til at afholde: Kapsejlads, Kaproning, Basa, Tombola, Taler og Sang, Deklamatorisk Underholdning, Festmaaltid, Dans, Fyrværkeri og flr. T.
Folkefest og Kapsejlads i Hornbæk.
Herom kan man læse i »Helsingørs Avis«, nr. 167 for fredag den 22. juli 1881.
I en stort opsat annonce, som ses her ved siden af, indbydes der til en folkefest med kapsejlads, kaproning, bazar, tombola, karussel og andre forlystelser søndag den 24. og mandag den 25. juli. Læs herom i annoncen.
I Anledning af Festen afgaar Dampskibet “Drogden” fra Helsingør Havn kl. 12 middag medtager Deltager frit, på Turen anløbes Aalsgaard, returnerer tilbage kl 10 Aften.
I samme avis for mandag den 25. juli 1881 ses følgende referat:
Klik på programmet for at læse det med nutidens bogstaver.
Folkefesten i Hornbæk:
I går havde fundet stor tilslutning, såvel her fra byen (Helsingør) som fra Hornbæk og omegn. Kl. 4 holdtes der tale fra en på festpladsen oprejst talerstol. Gaardejer H. Petersen fra Borsholm bød velkommen og gav derefter ordet til general Thomsen, der talte for Hs. Maj. Kongen. Generalen fremdrog mindet om Istedslaget og mindede om, at den ånd, der dengang levede blandt folket, havde kun een tanke, nemlig at sætte alle kræfter ind på fædrelandets ve og vel. Det er en pligt for efterkommerne at handle i forfædrenes ånd, når spørgsmålet er om Danmarks forsvar. Vor konge har altid gået i spidsen for sit folk i så henseende: Pligten mod fædrelandet og troskaben mod folket har stedse været den tanke, der har ledet vor elskede konges handlinger. Taleren sluttede med ønsket om lykke og velsignelse for kongen og hans hus i alle forhold. Kong Christian IX længe leve! Den store forsamling besvarede dette leve med rungende hurra.
Efter afsyngelsen af en sang fik derpå konsul R. L. Ulstrup ordet for, efter at have takket general Thomsen, fordi han ved denne folkelige fest havde givet møde i vor midte, at udbringe et leve for Danmark, vor elskede moder. Taleren henledte tanken på, at vort fædreland led af et åbent sår, der aldrig kunne ventes lægt, førend kjærlighedens og samdrægtighedens ånd atter kom til at råde blandt os. Med ønsket om gode tilstande for vort land og folk udbragte taleren et kraftigt besvaret: Danmark leve!
En af konsul Ulstrup forfattet sang til Hornbæks fiskere blev derefter afsungen, hvorefter ordet gaves til kapt. brænderiejer J. L. Tvede, som udtalte, “at der jo fortiden går en nedbrydende strømning igjennem folket, samtidig med, at den opbyggende strømning også gjor sin gjerning”
Det var talerens håb, at enigheden, der jo gjør stærk, måtte vinde sejr, så det at bygge op i alle livets forhold måtte være det, folkets higen gik ud på. Hornbæks fiskere havde en stor, en smuk, opgave at løse, havnesagen vedrørende, gid det må lykkes dem.
Kaptajn Tvede kunne umuligt nævne navnene på alle dem, der i denne sag vare medvirkende, men enkelte navne burde dog ved en lejlighed som denne ikke forbigåes: Kjøbmand Jens Andersen, afdøde fabrikant Culmsee, skibsfører Pii og måske fremfor alle landinspektør Bonnesen havde i havnesagen virket med stor kraft for Hornbæks fiskere.
Taleren sluttede med at udbringe et leve for Hornbæks fiskere, hvilket besvaredes med stor jubel. – Ved festmåltidet, hvor en livlig stemning herskede holdtes taler af general Thomsen, Kapt. Tvede, gårdejer H. Petersen m.fl.
Bazar-Avisen – SOMMER SILDEN.
Til denne Hornbæks første havnefest udgav man en særlig »Bazar-Avis«, der hed »Sommer Silden«, og som var forfattet af unge journalistiske anlagte kunstnere og med tegninger af bl.a. Thorvald Niss og Erik Henningsen – denne sidste tegnede »hovedet« på »Bazar-Avisen«.
Man får et indtryk af indholdet – tonen – når man læser Vejrberetningen:
“Da alle Hornbækkere vil miste vejret på Dansepladsen, bliver der intet Vejr i næste uge !”
En officielle bekendtgørelse fra Fyr- og Vagervæsenet:
“Fyr- og Vagervæsenet bekendtgør at der på Festpladsen vil findes adskillige Fyre med Blus på Lampen!”
Kapsejladsen søndag kl 2. –
uddrag fra Oldermandsprotokolen:
Klk. 2 begyndte Kapsejladsen hvori deltog her fra Hornbæk 20 Baade, inddelt i 3 Klasser, l .ste Klasse 3 Baade – 2.den Klasse 13 baade, og 3.die Klasse 4 Baade.
Udgangspunktet var fra Nordre Havnemole iN.o. 2/4 Mil, passere rundt Dæksbaaden: »3 Brødre«, derefter V.n.v. 2/4 Mil, rundt »Vega«, saa tilbage S.t.o. 3/4 Mil.
Vinden var flov, varierede til S.o. og blev frisk, der krydsedes hjem.
Sildebåden SAGA i vor tid.
Disse 7 / 4 Mil tilbagelagdes af 1.ste Klasse, Baaden »Haabet«, i 1 Time 49 Minutter 40 Sekunder, Præmie et Olietryksmaleri.
I 2.den Klasse blev Peter Larsen »Knudsen« No. l, han brugte 1 T. 50 M. 9 S., altsaa l Minut 29 Sekunder mer end »Haabet«. Præmien var et Sølvbæger der vejede 32 Kvint, Skjænket af fhv. Minister, nu Borgermester Fenger i Kjøbenhavn.
No. 1 i 3.die Klasse var Lods Johannes Jensen, der anvendte 1 Time 55 Minutter 4 Sekunder, saaledes 6 M. 24 S. senere end »Haabet« og 4 M. 55 S. senere end Peter Knudsen, Præmien var et Uhr, skjænket af Jakob Larsen, Havreholm.
Disse Præmier blev atter skjænkede tilbage til Basaren til Indtægt for Havnen.
Kampdommer var Chefen for Dampkanonbaaden »Hauch« Premierløjtnant Petersen.
Foto af indsejlingen til Hornbæk Havn 1890 – tysk fotograf Fr. Lima.
Kaproningen mandag kl. 4 –
uddrag fra Oldermandsprotokolen:
I Kaproningen Dagen efter Klk. 4 deltog 7 Baade, 5 Baade med 4 Mand og 4 Aarer, 2 Baade 2 Mand til at ro, Distancen var 1000 Alen langs Kysten og tilbage, altsaa 2000 Alen !
Der blev ro’t af No. 1 Anders Lars’ Baad 4 Mand, i 16 Minutter 3 Sekunder, No. 2 var Andreas Andersens Baad 10 sekunder senere. No. 1 i anden Klasse var Hornemanns Baad, roedes af lngeman og N. Andreasen der brugte 18 M. 16 S., altsaa 1 Minut 47 Sekunder mere end No. 1 af 1.ste Klasse
Kampdommer ved Kaproningen var Marinemaler Locher
Der er næsten Krøyer’sk stemning over ovenstående foto
fra 1880’erne, hvor fiskerne trækker båden i land.
Fiskerne er fra venstre – Bjørn Andersen “Store Bjørn” –
Christian “Spillemand” – Jens Andersen “Skøjteren” –
Carl Svendsen og Jens Andersen “Buffeling”
En stemningsberetning fra festen:
Et uddrag fra Magrethe Sødrings artikel: “Hornbæk i sin ungdomsvår” (Kai Flors bog Hornbæk)
Hornbæk skulde have Havn, og nu blev der dannet en Komite for at drøfte forskellige Arrangementer, hvorved der kunde skaffes Penge til Veje. Et Forslag om at afholde en Basar blev vedtaget med Akklamation, og Ungdommen jublede ved Udsigten til denne store Begivenhed. Den store Sensation skulde være en Aftenunderholdning, hvortil selveste Emil Poulsen, som boede i Hellebæk, og Fru Eckardt lovede at assistere.
Kgl skuespiller Emil Poulsen 1842 – 1911 (Wikipedia)
Jeg stod sammen med hende i et lille Træskur, hvorfra de optrædende Kunstnere efterhaanden entrede op ad en Stige for at naa ind til Bræddegulvet i Teltet. Hun var meget befippet og nervøs, dejlig var hun at se paa, og jeg husker tydelig hendes Fremsigelse af Plougs Digt »Et Kys«. Baade hun og Emil Poulsen gjorde naturligvis stormende Lykke!
Kgl. skuespiller Fru Josephine Eckardt 1839 – 1906.
Det samme gjorde en Vaffelbager, omend paa en anden Maade. Han lavede et Telt for sig selv og solgte kolossalt af sine varme Varer, som han spækkede med Vittigheder og allehaande komiske Indfald!
En lille lyserød Gris og en Perlehøne skulde bortloddes, men Grisen fandt straks en Køber, saa alle Lodderne koncentrerede sig om Perlehønen. Mørket var imidlertid saa smaat begyndt at falde paa, og Fakler blev tændt rundt omkring paa Festpladsen, da der pludselig blev givet Signal til, at nu skulde Nummeret trækkes. Alle styrtede til og ventede i Spænding Resultatet. En Snedkerlærling fra Tipperup blev den heldige, og sejrsstolt gik han, med hele Ungdommen efter sig, hen til Buret for at hente sin Gevinst, men, o Skræk og Rædsel, Perlehønen var væk. Under den almindelige Forvirring havde den væltet Buret og set Lejlighed til at stikke af, henrykt over at have faaet sin Frihed.
Tegninger fra Lindberg-Samlinger
Den første Havnefest blev en succes, også økonomisk. Herom står at læse i »Helsingørs Avis«, nr. 187 for mandag den 15. august samme år.
En annonce fortæller:
Komiteen for festen i Hornbæk har nu afsluttet regnskabet, og over al forventning har overskuddet været 2800 kr. Idet vi meddele dette, bringe vi d’hr, indbydere og alle, som have støttet denne sag, vor hjerteligste tak for den store, velvillige tilslutning, vi mødte for at fremme øjemedet – med festen, hvad der vil være os et kjært vidnesbyrd om, hvad ærlig virken og enighed kan udrette for at nå et fælles mål.
Ærb. Festkomiteen.
Havnefesten i 1881 blev afholdt på Østre Stejlebakke. Der har siden hen være mange havnefester. Vi kender til en i 1904 – en i 1923 – tre i 30’erne (1930 -1934 og 1937). I 1946 og 1949. I 50’erne begyndte man at afholde havnefest hver år og i 1958 overgik man til en ny organisation af havnefesten. Oprindeligt havde de faste sommergæster hjulpet fiskerne med at arrangere festen – senere overtog fiskerne selv arrangementet godt hjulpet af byens borgere, men overskuddet gik alene til havnen.
I 1958 indgik Hornbæk Idrætsforening som ligeværdig part i organisationen. Senere i 70’erne kom også Bådeklubben og Havneforeningen med i denne organisation. I dag er der fire ligeværdige parter til at arrangere festen og dele overskuddet. Hornbæk Havn har stor glæde af sin del af overskuddet – da havnen stadig har store udgifter til vedligehold og sandsugning.
Havnefesten havde siden 1881 været afholdt på fiskernes garntørringsplads – Østre Stejlebakke, men i midten af 60’erne flyttede man festen til selve havneområdet – med succes – og der afholdes den stadig. I nyere tid er den sågar udvidet til at starte fredag aften – en tre-dags-fest!
Maleri fra Havnefesten i 1962 – sign. AH-62
