Denne side er udgivet i august 2020 – men vil løbende blive opdateret, hvis nye informationer om havnefesten 1904 fremkommer.
Kilder til denne side er Jubilæumsavisen “Hornbæk Havnefester i 100 år”, som udkom d. 8. juli 1981, og som blev udgivet af ugeavisen “Op og ned langs kysten”. Redaktion Poul Støvring og overlærer Johannes Jensen. Tekster af Kaj Eusebius Jakobsen, Carl Bødker Nielsen, Dan Lipczak og Niels Jorges Bagger.
Hornbækegnen Hornbæk historisk Forening og Arkiv. Kai Flors Hornbæk bog fra 1940. Havnefesten og Sagas hjemmesider. Wikipedia.
Helsingør Leksikon
Redigeret af Jens Peter Pihl – august 2020
Basaren i 1904.
Siden den første havnefest i 1881 har der med forskellige mellemrum været afholdt tilsvarende arrangementer op gennem årene, når man manglede penge til havnen.
I Kai Flors bog fra 1940 omtales endnu en fest – en basar i 1904 –
som i alt indbragte ca. 5.000kr
”som de Indfødte må være Landliggerne taknemmelige for” .
Læs mere om havnefesten her:
Kilde: Kai Flors ( Margrethe Sødring) Havnefest 1904 – 23 år efter første havnefest !
Af hele somrens liv og tone dengang i Hornbæk får man et fortrinligt indtryk af Serviteurs, Red. *)Arctanders referat fra Havnefesten 1904:
*Paul Gerhard Arctander, grosserer, senere direktør cand. pharm
Hele Festen til Fordel for Havnen, der varede to Dage – Søndag og Mandag – indbragte i alt ca. 5000 Kr., »som de Indfødte maa være Landliggerne taknemlige for.
Ikke dermed sagt, at Fiskerne selv Intet havde givet. De havde tillavet hele Festpladsen (Stejlebakken), rejst Telte og Flagdekorationer, indrettet et større Akvarium og forlystet Publikum om Middagen med en Kapsejlads.
Københavnerne trak imidlertid Læsset.
Alene de Cyklister maa beundres, der kæmpede sig frem til Festbyen fra Helsingør. Vejen deroppe er overordentlig slet vedligeholdt, og der hvor den gaar gennem den skønne Granplantage, skrider Cyklens Hjul hvert Øjeblik farligt ud i ‘det bundløse Støv.
Man læser om Flodsenge i Troperne, der den ene Tid af Aaret er smaa bitte Bække, den anden rivende Floder. Saaledes den gode Fiskerby Hornbæk, der om Vinteren nok har 1500 Indfødte, men om Sommeren tillige ca. 2000 københavnske Badegæster.
I Søndags var det rent galt; der var næsten ikke en Plads at opdrive i Byen. Ovre paa Kroen vred den brillante Fru Hansen sine Hænder, mens de rakte Rødspætter og Jordbær over Spisebordet, hvor der var dækket til I 20 Personer. Og ude i Krohaven var der stoppende fuldt med Fremmede.
Da Fru Oda Nielsen ved Firetiden kom kørende med sin uadskillige Pianistinde, Frøken Schiønning, beredtes der hende en større Skærsild. De to Damer maate flakke gennem Hornbæks snævre Gyder fra Sted til Sted; alle Vegne var der optaget, og intet Sted blev de vist rigtig Vej.
Oda Nielsen Kgl. skuespiller og visesanger – Foto 1904
Endelig var Fru Hansen paa Kroen saa venlig at overlade Damerne sine private Værelser. Alt imens sad Publikum henne paa Festpladsen og svedte i Edgar Høyers Teatertelt.
Den utrættelige Teaterdirektør for to Dage gentog stadig: »Fru Oda er ikke kommen, det vil sige, hun er nok kommen, og hun kommer lige straks.« I Mellemtiden lyttede man til Helge Nissens Mefistoserenade og Dorph-Petersens Fortælling om »Det sarte Stof«.
Ogsaa Publikum selv forkortede Tiden. Fru Sinding vakte Jubel ved at sætte sig ved Siden af sin Stol, og Kammerjunker v. der Maase tournerede ikke ilde Vittigheder
Kgl. skuespiller Elga Betzonich Sinding.
Endelig naaede Fru Oda den Havn, hun havde krydset efter, og kvidrede en hel Del nye Viser, hun har lært i Norge, hvoraf en »Strilevise« er ganske ypperlig.
Andetsteds rørte der sig et ligesaa levende Liv, nemlig ovre i »Den Ussingske Villa«, der ligger lige op ad Stejlebakken og var overladt Festudvalget af den elskværdige Ejer Kriminalassessor Ussing.
Kriminalassessor Carl Ussing – senere national bankdirektør 1914 – 1924.
Familien Ussing købte i 1896 “Klithus” af Carl Locher og det var i familiens eje helt til midten af 1980’erne. Efter Carl Ussings død i 1934, overtog sønnen Alf Ussing – direktør for Det store Nordiske Telegrafselskab – “Klithus”.
Det var hans to sønner Werner og Michael som solgte huset i 1980’erne !
I den ejendommelige Spisestue, som er dekoreret af den tidligere Ejer, Marinemaler Carl Locher, var der oprettet en improviseret Kafe, der forestodes af saa udmærkede Kellnerinder som Fruerne Ussing og Høyer, Børresen og Bodil Tvede.
For at fuldkommengøre Billedet af en københavnsk Velgørenhedsfest var der opvartende Kavallerer som Kaptajnerne Walter Christmas og Federspiel, Premierløjtnant Appeldorn og Intendant Fog. Hvad vil en Københavnerindes solbrændte Sommerhjerte mere?
Senere paa Aftnen optraadte den 14-aarige Frøken Breuning-Storm, en Datter af Overlægen. Den nydelige unge Pige spillede med stærkt Temperament og overraskende Teknik en Violinkoncert af Berlioz, akkompagneret af Pianistinden Fru Dahl, f. Musæus, Landliggermødrene var ovenud begejstrede og skældte deres egne Døtre ud, da de kom hjem.
Vi hilste forresten paa en Mængde Kendte sur la plage (ved stranden):
Frøknerne Wahl og Christensen (Professorens Datter), der sang Duetter i Villaen, Frøken Jensen, der i Sommerfriskheden memorerer sit nye Kogeværk*), Professor Gram, Admiralinde Jacobsen med Svigersøn, Professor Howitz,
* Den saa berømte og meget benyttede »Frk. Jensens Kogebog« (udgivet i 1901).
Overlærer Axel Sørensen ( Forfatter til en udmærket Fiskervise), Geheimeetatsraad Goos, Teaterregissøren, Hr. Coucheron (Svensker). Professor Otto Jensen med Frue, Professor Godfred Christensen (Skænker af et Søstykke til Tombolaen), Frøken Høyer ( en fortræffelig Dilettantinde), der parlerer flydende med den celebre Pianist M. Andre Mary, Etatsraad Nyholm med Broder i Kongens Klæder, Cand. jur. Martensen-Larsen og Harhoff, Sangeren Holbøll, Professor R. Paulli med Familie, Biskop Frederik Nielsen med Bispinde, Skolebestyrer Melchior *) o. m. m. A.
* Sangeren Lauritz Melchiors Fader – foto af Lauritz M.
Kristine Marie Jensen – Kogebogsforfatter – mange årig husbestyrerinde hos skolebestyrer Jørgen Melchiors
Imidlertid var der næsten udbrudt en Revolution. Ude paa Pladsen klagede Fiskerne højlydt over, at Forestillingerne trak for længe ud, saa Teltet ikke kunde blive ryddet til Dans. Det var jo en lille Misforstaaelse, da det var Teatret, der gav den store Sum ind, og forresten begyndte Dansen allerede Klokken havti.
Saa straalede de kulørte Lamper over Bakken, Ungdommen svang sig, og Sommernatten strøg sin bløde, kærtegnende Haand over Hav og Land. Der var vidunderlig skønt deroppe !«
Carl Locher:” Sommernat ved Hornbæk Strand” 1898 – en radering.
FISKER JENS HANSEN HORNBÆKS SØRGELIGE BETRAGTNINGER.
Endnu nærmede Københavneriet i Hornbæk, hvor Fiskerne efterhaanden næsten alle lejede ud til Badegæster om Somren og overlod dem saa at sige hver Tomme Plads i deres Huse, kommer man i den morsomme Sang, som Overlærer ved Metropolitanskolen Axel Sørensen – Studenterforeningens trofaste Vise- og Kantatedigter, af sine Elever i Bibelhistorie populært kaldet »Profeten« – skrev til en anden Basar, der afholdtes i 1904. Den i Sangen omtalte Hahnemann var Hornbæks populære Købmand, hvis Butik laa i Nærheden af Kroen, og som lejede Badehuse ud. Sangen, der ogsaa giver Indtryk af, at Whisky var en her hjemme ny opdukkende Drik, der var ved at komme paa Moden den Gang, var udstyret som en gammel Strandbergvise og bar følgende Titel:
Ludvig Hahnemanns butik på Havnevej 18 “Sommerfryd”
FISKER JENS HANSEN HORNBÆKS SØRGELIGE BETRAGTNINGER
over Verdens og Københavnernes Daarlighed i Almindelighed –
og en Stodents i Særdeleshed.
Trykt i dette Aar : KOSTER KUN 10 ØRE som allesammen gaar i Hornbæk Havn.
Sangen, der gik paa Melodien til »Visen om Prins Ferdinand«, lød saaledes:
Nej Skidt med røde Vandmænd! siger jeg – jeg har brændt
mig i Aar paa en Stodent:
jeg var saa dum at ta’ ham – nu tilbød han sig just –
skønt vi jo har lidt kneben Plads i Juli og August.
Grosserens syv i Mors Baas, tre Damer i min,
med en Dreng bag et Gardin,
i Køk’net Lærerinden og en Goldamme parat,
i Kælderen tre Ekstrapiger fra et Pensionat.
Naa – Hjerterum har man jo immer i sin Portemenix,
han blev anbragt ganske fiks:
vi hængte blot paa Loftet et kasseret Bundgarn op,
der hang han saa og dingled som en anden Edderkop.
Han badede – men han var jo besat, ham, Hahnemann,
men saa gik han fra Strand;
det har jo sin Sjenangse – men naar Damer kom forbi,
saa tog han blot en Dukkert, til Passagen var fri.
Naar saadan Københavnerne de gaar og draller om,
bliver Lommen snart tom:
de triller sig i Sandet, til Klitten bliver fuld
af Uhre, Brocher, Ringe – mer end Perler og Guld.
Hans fleste Ejendele ligger klattet’ og smidt
i hver eneste Klit;
hans Briller fandt vi hængende i Sildenæringen,
hans Svampedaase laa i Margarinefjerdingen.
Han laa og drak i Klitten dette Tørverøg, De ved;
det er stramt at faa ned!
Da han kom hjem om Natten, saa lugted det saadan,
at en af Ekstrapigerne i Søvne raabte: Brand!
Saa skulde han ha’ givet mig fem Kroner for ti Døgn,
men se det blev nu Løgn:
han cykled uden Lygte; hvad han inte havde skul’t,
og »vedtog« i Plantagen hele Huslejen i Mulkt!
Nej, ved du hvad, Per Jensen, man er grumme daarlig tjent
med at ta’ en Stodent,
og næste Aar Zar jeg mig inte snyde slet saa groft,
saa heller de tre Damer med Gardindreng paa mit Loft!
Basaren var foranstaltet til Fordel for Havnen i Hornbæk, og Visen foredroges ved en af Teaterforestillingerne af Teaterdirektør Dorph Petersen og solgtes siden paa Basaren, hvor den indbragte 75 Kr.
Gå tilbage til Hornbæk Havnefester – tidslinje her……